Hus og liv

Familien her har skiftet hjemmeside, og findes fremover på :

www.familienvp.wordpress.com

Ida og jeg kørte i dag ind til Skive og tøsehyggede. Og det var hyggeligt. Vi fik oset en masse, pludret en masse og Ida fik sovet en del. Ida fik en spillebamse (til over hendes seng) og noget legetøj til hendes barnevogn. Og moderen fik en ny pung. Så det var hygge for alle pengene i det dejlige solskinvejr.

Moderen i huset fik lov at sove rigtig længe i dag. Ida var en lille træt pige, så hun sov længe. Og faderen satte sut i munden på Ida et par gange, så både hun og jeg sov til klokken 7.

På torsdag bliver Ida 2 måneder gammel og det er slet ikke til at fatte, at hun er blevet så stor allerede. Her viser hun, hvor dygtig hun er blevet. Hun både pludre, griner og kan, som her, holde hovedet selv. (I kort tid af gangen..)

Ida og Bedstefar i en hyggestund.

I tirsdags var vi en tur i Ålborg. Ida skulle have tjekket sine hofter for hofteskred. Hun tog både scanningen og undersøgelsen meget flot. Og heldigvis havde hun det ikke. Hendes hofter er lidt svage, men det troede de er hendes alder der gør det. Men for en sikkerhedsskyld, skal hun til kontrol om 1 måned og igen om 4 måneder. Vi sluttede af med en familietur i City Syd (hvor moderen gik grasat i H&M i tøj til Ida...). Det var en utrolig god og hyggelig dag, og en meget træt lille pige vi havde med hjem.

Her er et billede af vores skønne datter, Ida, hvor hun lige er blevet født. Hun blev født den 27. marts 2010 kl. 01:29 på Viborg Sygehus og vejede 4120 gram.

Tiden er gået stærkt og hun er nu 1 måned, og kan allerede smile bevist. Her ligger hun på sit legetæppe, som hun elsker.

I går aftes da jeg  lå og halv sov på sofaen, rystede denne pludselig meget. Jeg kiggede op på Simon, som så lige så overrasket ud som jeg. Hele huset havde rystet. Nå, tænkte vi, der røg taget eller udhuset pga. sneen. Simon tjekkede over alt, men der var intet at se. Vi var lidt utrygge ved situationen, men blev mere rolige da Simons onkel Frank ringede og fortalte, at de også havde mærket det. Lidt efter kunne vi så læse på tekst tv, at det simpelthen var et jordskælv. I centrum er det målt til 4,7 på richterskalaen med epicenter ca. 52 km ud for Thyborøn. Det var en underlig oplevelse, men så har vi prøvet det med.

 Nu er der ca. 1 måned tilbage til terminsdato. Én enkelt måned, som indimellem kan virke meget lang. Vi glæder os meget til, at holde vores lille barn. Og som I kan se, så vokser maven  og er efterhånden meget stor. Så det tyder på, at vores lille baby har det godt.

Som I ved, venter vi jo vores første barn. Præcis i dag er der en måned til termin. Én enkelt måned. Jeg nyder (for det meste) at være gravid. Men må indrømme, at jeg er ved at være temmelig besværet af det. Min tarmsygdom har det mildesttalt elendig. Og det giver ret mange smerter. Og siden jul har jeg haft bækkenløsning. Det blev med ét slag værrer i onsdags. Simon og jeg ville lunte en lille tur sammen. Bare en lille en. Jeg var klar med mit bækkenbælte og vandrestave, det skulle støtte mig. MEGET langsomt begyndte vi at gå. Men jeg endte kun med at gå ca. 2 meter, da min venstre fod gled ud til siden pga is. Det endte i ubeskrivelige modbydelige smerter i mit bækken, så nu er konen her med krykker. Disse er smart indrettet med pigge under bunden, så jeg kan stå fast på is og sne.

Indimellem får man så meget ondt af sig selv og syntes, det er meget synd for én. Men så kigger man ned på en stor flot mave. Mærker liv og tænker på det resultat der kommer ud af det. Så er det, det hele værd. Ja, jeg glæder mig til at føde. Men ikke så meget for at få det bedre, men meget mere fordi vi begge glæder os til at se, holde og elske vores lille barn. Derfor kan en måned virke lang. Men alt vi er gået igennem, er det hele værd. Det ved jeg.

Selvom weekenden er på sin sidste dag og det er mandag i morgen, så er det rart, at se tilbage på en rigtig god weekend. Fredag var vi med til at holde polterarbend for vores venner, der skal giftes i marts. Gocarts løb til  drengene og indspilning af cd, tatovering og fotograf til pigerne. Og fælles spisning på det lokale værtshus om aftenen. Brudeparret havde vist en rigtig god dag/aften. Det havde vi i hvert tilfælde. Meget!!! Lørdag fik vi besøg af (Kamillas) forældre til eftermiddagskaffe og aftensmad. Det var super skønt, at de trods sneen kunne finde herop. Så i dag, slapper jeg af mens Simon er til bestyrrelsesmøde. I eftermiddag står det vist på arbejde til Simon og Kjeld på første salen. Jeg tager hel afslapningsdag. Og sammen slutter vi med aftensmad ved Bente og Kjeld. Så det her været en weekend i familiens og vennernes tegn. Skønt skønt.

....men bare roligt det er ikke et barn....Det er "Berta". Berta er huset nye medlem. En Hako traktor i en flot orange-rød traktor. Simon købte den, af en mand et sted i Nordjylland. Med til den fulgte 2 ekstra traktor hjul med snekæder, en skraber og en kost. En helt igennem nuttet lille traktor, som siger tjuk-tjuk-tjuk, når den er i gang. Og som vi tror på, vi nok skal få stor glæde af.

Efter besøg af et par lastbiler, murer og arbejden med små maskiner etc., er vores gårdsplads nu ikke længere en gårdsplads, men en mudderpøl. Vi skal have lavet nyt kloark system i denne uge, og med alt den køren og alt det regnvand er det hele nu meget, meget smattet. Så vi glæder os til det er lavet. Og håber, at de gæster vi skal have i weekenden, ser igennem fingrene med det, ikke tager de fineste sko på og er villige til at krydse vores voldgrav inden de kan komme til hoveddøren.

Vi er så heldige at vi skal være forældre. Kamilla har termin den 14 marts, så lige pludselig er vi 3 og ikke bare 2. Vi glæder os begge extremt meget, men må pænt vente. Vi har været til første scanning, og det er simpelthen imponerende hvad man kan se på et barn der kun måler 8cm fra røv til isse. Arme, ben, næse, mund og en flot lille mave.

Det bliver super duper dejligt.

Noget af det dejlige ved sommeren er alt det overflod der kommer af bær, æbler og grøntsager. Disse skønne, søde kirsebær er dog ikke vores hjemmeavl, men en foræring fra Simons far, Kjeld. De smager skønt, af sol og sommer, trods regnens silen.