....men bare roligt det er ikke et barn....Det er "Berta". Berta er huset nye medlem. En Hako traktor i en flot orange-rød traktor. Simon købte den, af en mand et sted i Nordjylland. Med til den fulgte 2 ekstra traktor hjul med snekæder, en skraber og en kost. En helt igennem nuttet lille traktor, som siger tjuk-tjuk-tjuk, når den er i gang. Og som vi tror på, vi nok skal få stor glæde af.
Efter besøg af et par lastbiler, murer og arbejden med små maskiner etc., er vores gårdsplads nu ikke længere en gårdsplads, men en mudderpøl. Vi skal have lavet nyt kloark system i denne uge, og med alt den køren og alt det regnvand er det hele nu meget, meget smattet. Så vi glæder os til det er lavet. Og håber, at de gæster vi skal have i weekenden, ser igennem fingrene med det, ikke tager de fineste sko på og er villige til at krydse vores voldgrav inden de kan komme til hoveddøren.
Vi er så heldige at vi skal være forældre. Kamilla har termin den 14 marts, så lige pludselig er vi 3 og ikke bare 2. Vi glæder os begge extremt meget, men må pænt vente. Vi har været til første scanning, og det er simpelthen imponerende hvad man kan se på et barn der kun måler 8cm fra røv til isse. Arme, ben, næse, mund og en flot lille mave.
Det bliver super duper dejligt.
Noget af det dejlige ved sommeren er alt det overflod der kommer af bær, æbler og grøntsager. Disse skønne, søde kirsebær er dog ikke vores hjemmeavl, men en foræring fra Simons far, Kjeld. De smager skønt, af sol og sommer, trods regnens silen.
Jubi, hurra, juhuuuu..... Jeg fik lærepladsen!! Jer er helt igennem overlykkelig (og en smule spændt....meget). Men det er en dejlig følelse, at få noget man går efter. Så vi jubler i Salling.
I en længere periode har jeg sendt et hav af ansøgninger på kontorelev-pladser ud, og fået en masse afslag. Men i morgen klokken 09.30 er jeg så heldig, at jeg skal til samtale. I går ringede en mand, fra et af de steder jeg har søgt og sagde, at han meget gerne ville møde mig. Hurra!!!! Det er netop det sted jeg allerhelst vil hen. Men jeg prøver at holde mine forventninger nede, så jeg ikke bliver skuffet, hvis jeg ikke får det. Jeg har da også fortravlt med at være hamrende nervøs. Så alle der kan, kryds jeres fingre i morgen klokken halv 10, og håb på det bedste.
I anledningen af Simons fødselsdag i morgen, har vi inviteret nogle enkelte fra familien til kaffe i aften. Desværre skal far (i Viborg) jo arbejde, så mor må selv finde til salling. Vi bliver 9, så i eftermiddag står den på bagning. Vi skal have bagt almindelige og glutenfrie boller, glutenfri kage og en almindelig lagkage. Men vi glæder os meget. Det er altid hyggeligt med gæster.
I morgen vil vi fejre Simon med en tur i biffen. Hvad vi skal se er ikke bestemt, men vi glæder os. Det er jo ikke for tit, man tager derind. Så det er nu helt specielt at sidde i der i mørket med popkorn, og se op på den store skærm. Og så glæder jeg - Kamilla - mig specielt til at give Simon hans gaver.
for Simon er på kursus i Frankrig ved Manitou. Han tog afsted natten til mandag klokken 02.45. Og det var ubeskriveligt hårdt, at se ham køre afsted og vide, at han ikke kom hjem om eftermiddagen. Jeg savner ham og er konstant elendig, når han ikke er i Danmark. Jeg ved godt, at han snart kommer hjem - fredag nat. Men en helt uge uden at kysse eller kramme min Simon er meget, meget længe for mig. Og meget, meget hårdt. Jeg ved også godt, at nogle mennesker siger, det er sundt for et par at være adskildt. Men det er jeg totalt ligeglad med, jeg savner ham og vil have ham her.......... (Men bare lige så I ved det. Så har han det godt. Og han syntes det er et godt kursus...)
Vejret er skønt, fuglene kvidre og jeg får en hel ½ time tidligere fri pga. den 1. Maj. Uuuhhhh. En hel ½ time....
Men jeg vil nyde min 1. Maj. Simon og jeg vover os ind til "Open by night" i Skive, for at finde noget pænt tøj på tilbud, til en konfirmation vi skal til. Vi vil bare slendre, ose og nyde vejret. Måske finde et hyggeligt sted at spise. Bare nyde vi har det skønt og at det er den 1. Maj. Glædelig 1. Maj allesammen.
De sidste 2 dage har vi cyklet nogle gode, halv lange cykelture sammen. Nydt vejret, fuglesangen og hinandens selskab. Og vi skal da også afsted i aften, for det er jo sundt og godt til os. Det eneste problem er bare, at da jeg i går skulle sætte mig op på sadlen, kunne måsen godt mærke, at den havde været afsted dagen før. Av.....min numse er så øm, I ikke drømmer om det - og det er et ret stort område at være øm i. Og Simons ben er så trætte som et alderdomshjem. Men afsted kommer vi. Det er jo bare tegn på, at vi bruger muskler, som ikke er blevet brugt længe.
med hensyn til mig, Kamilla. Jeg har i de sidste 3 uger, kun haft ondt i sammenlagt ca. 1½ dag. FANTASTISK!!!! Det er helt underligt at prøve. Jeg har cyklet, gået min længste tur i 2½, næsten 3 år, på 4,2 km. Præcis 7102 skridt. Uden at få ondt. Og i de 3 uger har jeg ikke været til smertebehandling. Dét var jeg for 1. gang i en måned, i går. Det er fantastisk, at det går fremad og jeg er så glad for det. Jeg er da også gået op i tid inde på Skive sygehus. Så nu arbejder jeg 22½ time om ugen, eller det der svarer til 4½ time om dagen. Det går endelig godt.
-blev gjort i går af Simon. Sidste år fik vi fingerene i en plæneklipper, der trængte til en hånd. Så hele sidste år lånte vi Kjeld og Bentes plæneklipper, hver gang plænen skulle have en overhalning. Men nu er vores egen plæneklipper lavet og klar. Og den er så god. Man skal bare holde et håndtag nede, så kører den selv. Ikke noget med at skubbe eller noget. Den er fantastisk. Og det ser da godt ud, når man kommer hjem til en nyklippet plæne. Det er da tegn på sommer og sol.
Efter lang tids kamp med naboens hunde, der ikke ved hvor de hører til. Og naboer, der ikke fattede pæne (og knapt så pæne) hentydninger, er der nu taget skrappere midler i brug. Jeg har lånt en signalpistol af min far....Og dét fungere!!!!!! Ih, hvor kunne de rende, da jeg skød op i luften. Det var fantastisk at se. Hi hi hi hi hi....... Jeg ved godt, det lyder ondt, men jeg skyder dem jo ikke. Og jeg er p.. hamrende træt af hunde der render rundt på vores grund, knurrer, gør og skider over alt. Så dette var skønt.... Gad vide om de stadig render eller tør komme tilbage???
Det går frem ad med byggeriet. Simon (og Kjeld) er begyndt, at lægge gulvplader på førstesalen. Og vi skal til at bestille byggematerialer, så de kan komme meget videre. Skønt når man kan se, at det skrider fremad... Vi får en helt fantastisk 1. sal. Jeg er så stolt og glad for alt det arbejde Simon lægger i vores hjem.
Mht. arbejde på sygehuset. Så går det godt. Jeg er nu oppe på 4 timer, og det går fint. Jeg har endda fået forlænget min periode, så jeg kan blive der længere endr regnet. Jeg er stadig meget, meget glad for at være der. Så det går godt i Salling....
Jeg er så vanvittig heldig, at Jeg har fået en jobprøvningsplads som lægesekretær, på Skive sygehus i 13 uger. Og er allerede startet. I løbet af 14 dage faldt det hele på plads.
Jeg er super glad for at komme i gang efter 2½ års sygdom. Selvom det pt kun er 15 timer om ugen, så er det dejligt at komme igang. Mine nye kollegaer er utrolig søde og har taget godt imod mig. Så jeg glæder mig helt til at komme på arbejde på mandag. Selve arbejdet er kontorarbejde, men det er faktisk ret spændende. Jeg må dog ikke skrive journaler ind, da jeg ikke er uddannet til dette, men der er meget andet. Så det går frem ad....Endelig.
